When:
August 13, 2022 @ 10:00 – 15:00
2022-08-13T10:00:00+02:00
2022-08-13T15:00:00+02:00
Where:
Svalerne København
Nattergalevej 6
2400 København NV
Denmark

Svalernes loppemarked

Besøg Københavns fedeste indendørs loppemarked – Svalernes loppemarked på Nattergalevej har åbent hver lørdag kl. 10-15 (sommerferielukket hele juli måned). Her kan du virkelig gøre nogle gode loppefund til billige penge – og der findes stort set alt, hvad hjertet og hjemmet begærer i loppemarkedets forskellige afdelinger. Du kan bl.a. finde køkkenting, vaser, lysestager, antikviteter, retro-nipsting, kunst, billeder, tøj, sko, tasker, legetøj, bøger i alle genrer, lamper, telefoner, møbler, og meget mere!

logo

Ca. 30 frivillige arbejder ugen igennem med at indsamle, modtage og sortere de bedste ting til loppemarkedet, så du kan komme og gøre et godt køb hver lørdag, samtidig med at du støtter Svalernes arbejde for at hjælpe fattige kvinder og børn i Bangladesh og Indien.

Så shop amok med god samvittighed – alt overskud går til Svalernes projekter. Læs mere om, hvordan Svalerne arbejder og hvad overskuddet fra loppemarkedet går til.

OBS: vi tager IKKE imod dankort på loppemarkedet, så husk masser af kontanter!